Træfældning hører indenunder det mere grove havearbejde, og er dermed et større projekt at begive sig ud i. Hvordan man fælder et træ, afhænger af størrelsen på det givne træ. Der findes forskellige teknikker til, hvordan man fælder et henholdsvis stort og lille træ.
FÆLDNING AF TRÆER PÅ EGEN GRUND
Der er ingen regler, som forbyder dig at fælde træer på privat grund. Men som udgangspunkt er det altid en god idé at benytte sig af professionel hjælp, da træfældning både kan være en farlig, men også en dyr affære - hvis uheldet er ude.
HVORDAN FÆLDER MAN ET LILLE TRÆ
Ved mindre træer laver man et forhug i den side af træet, som man ønsker, at træet skal vælte til. Dernæst saver man et lodret snit ind i træet med udgangspunkt i forhugget. Derefter saver man lodret ind i træet fra den modsatte side. Afslutningsvis skubber man til træet til den side, hvor forhugget er placeret, når der er 1-2 cm tilbage af træet, som ikke er savet over.
HVORDAN FÆLDER MAN ET STORT TRÆ?
Hvis træet er stort, og dermed også højt, benytter man en teknik, som hedder topkapning. Især ved denne teknik er det en god idé at hyre en professionel, da det er en svær og risikofyldt opgave, som nødvendiggør ekstra fokus på sikkerhed. Ved topkapning kravler den professionelle op i træet, og fælder træet stykke for stykke fra toppen af og ned.
HVORDAN FÆLDER MAN ET TRÆ MED MOTORSAV?
Man fælder et træ ved hjælp af en motorsav ved at benytte de to ovenstående teknikker til henholdsvis store og små træer. Hvis man vælger at benytte en motorsav, når træerne på grunden skal fældes, er det væsentligt at have udstyret i orden. Motorsaven må ikke veje for meget og kun have lave vibrationer, for at gøre arbejdet lettest og mest effektivt.
HVAD RÅBER MAN, NÅR MAN FÆLDER ET TRÆ?
Når man fælder et træ, skal man råbe ”Timber!”, når træet falder. Dette betyder, at alle mennesker i nærheden af træet skal kigge på træet helt indtil, at det ligger sikkert på jorden.
TRÆFÆLDNING PRIS
Prisen for at få en professionel til at fælde et træ på privat grund svinger meget, da dette afhænger af træets størrelse, placering samt tilgængelighed. For at finde en pris vil vi først komme og beskue omfanget af opgave, og dernæst give et tilbud på, hvor meget det vil koste at fælde sådan ét træ.
BØDE FOR FÆLDNING AF TRÆER
Hvis man fælder træer uden for sin egen grund, hvad end det så er naboens eller kommunens grund, kan denne handling straffes med en bøde. Størrelsen af bøden afhænger af størrelsen og omfanget på de træer, som er blevet ulovligt fældet.
PLANTNING AF TRÆER VED SKEL
Man må plante, hvad man vil i skellet, så længe man er enig med sin nabo. Skel linjen er nemlig hverken udelukkende din eller din nabos grund, men en fælles linje, hvor beslutningerne skal træffes sammen.
FÆLDNING AF TRÆER I SKEL
Hvis træet befinder sig bare få centimeter fra skel, må du selv bestemme, hvad der skal ske med det. Men hvis det befinder sig præcist i skel linjen, skal du igen blive enig med din nabo om, hvorvidt træet skal fældes eller ej.